|
Ante Divinum officium |
Incipit
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
Ave María, grátia plena; Dóminus tecum: benedícta tu in muliéribus, et benedíctus fructus ventris tui Jesus. Sancta María, Mater Dei, ora pro nobis peccatóribus, nunc et in hora mortis nostræ. Amen.
Credo in Deum, Patrem omnipoténtem, Creatórem cæli et terræ.
Et in Jesum Christum, Fílium ejus únicum, Dóminum nostrum: qui concéptus est de Spíritu Sancto, natus ex María Vírgine, passus sub Póntio Piláto, crucifíxus, mórtuus, et sepúltus: descéndit ad ínferos; tértia die resurréxit a mórtuis; ascéndit ad cælos; sedet ad déxteram Dei Patris omnipoténtis: inde ventúrus est judicáre vivos et mórtuos.
Credo in Spíritum Sanctum, sanctam Ecclésiam cathólicam, Sanctórum communiónem, remissiónem peccatórum, carnis resurrectiónem, vitam ætérnam. Amen.
℣. Dómine, lábia +︎ mea apéries.
℟. Et os meum annuntiábit laudem tuam.
℣. Deus ✠ in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Allelúja.
|
Start
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
Hil dig, Maria, fuld af nåde; Herren er med dig; Velsignet er du iblandt kvinder, Og velsignet er dit livs frugt, Jesus.
Hellige Maria, Guds Moder, Bed for os syndere, nu og i vor dødstime. Amen.
Jeg tror på Gud, den Almægtige Fader, himlens og jordens Skaber.
Jeg tror på Jesus Kristus, hans énbårne Søn, vor Herre; som er undfanget ved Helligånden og født af Jomfru Maria, har lidt under Pontius Pilatus, blev korsfæstet, døde og blev begravet: nedfor til Dødsriget; opstod på den tredje dag fra de døde; opfor til Himlen; sidder ved Gud, den Almægtiges Faders højre hånd: hvorfra han skal komme for at dømme de levende og de døde.
Jeg tror på Helligånden, den hellige katolske Kirke, de Helliges samfund, syndernes forladelse. Kødets opstandelse, og det evige liv. Amen.
℣. Herre, +︎ oplad mine læber.
℟. Så skal min mund forkynde din pris.
℣. Gud, min Gud, ✠ send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Halleluja.
|
Invitatorium {Antiphona ex Proprio de Tempore}
Ant. Ave María, grátia plena, * Dóminus tecum.
Ant. Ave María, grátia plena, * Dóminus tecum.
Veníte, exsultémus Dómino, jubilémus Deo, salutári nostro: præoccupémus fáciem ejus in confessióne, et in psalmis jubilémus ei.
Ant. Ave María, grátia plena, * Dóminus tecum.
Quóniam Deus magnus Dóminus, et Rex magnus super omnes deos, quóniam non repéllet Dóminus plebem suam: quia in manu ejus sunt omnes fines terræ, et altitúdines móntium ipse cónspicit.
Ant. Dóminus tecum.
Quóniam ipsíus est mare, et ipse fecit illud, et áridam fundavérunt manus ejus (genuflectitur) veníte, adorémus, et procidámus ante Deum: plorémus coram Dómino, qui fecit nos, quia ipse est Dóminus, Deus noster; nos autem pópulus ejus, et oves páscuæ ejus.
Ant. Ave María, grátia plena, * Dóminus tecum.
Hódie, si vocem ejus audiéritis, nolíte obduráre corda vestra, sicut in exacerbatióne secúndum diem tentatiónis in desérto: ubi tentavérunt me patres vestri, probavérunt et vidérunt ópera mea.
Ant. Dóminus tecum.
Quadragínta annis próximus fui generatióni huic, et dixi; Semper hi errant corde, ipsi vero non cognovérunt vias meas: quibus jurávi in ira mea; Si introíbunt in réquiem meam.
Ant. Ave María, grátia plena, * Dóminus tecum.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Dóminus tecum.
Ant. Ave María, grátia plena, * Dóminus tecum.
|
Invitatory {Antiphon from the Proper of the season}
Ant. Hail Mary, full of grace, * The Lord is with thee.
Ant. Hail Mary, full of grace, * The Lord is with thee.
Kom, lad os juble for Herren, bryde ud i fryderåb for vor frelses klippe. Lad os træde frem for ham med takkesang, bryde ud i lovsang til ham.
Ant. Hail Mary, full of grace, * The Lord is with thee.
For Herren er en stor Gud, en mægtig konge over alle guder. For Herren forkaster ikke sit folk. I hans hånd er jordens dybder, bjergenes tinder tilhører ham.
Ant. The Lord is with thee.
Havet tilhører ham, for han skabte det, hans hænder formede landjorden. (knæfald) Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os, lad os falde på knæ for Herren, vor skaber, for han er vor Gud, og vi er hans folk, de får, han vogter.
Ant. Hail Mary, full of grace, * The Lord is with thee.
Om I dog i dag ville lytte til ham! Gør ikke jeres hjerter hårde som ved Meriba, som den dag ved Massa i ørkenen, da jeres fædre udæskede mig og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger.
Ant. The Lord is with thee.
I fyrre år følte jeg afsky for den slægt, og jeg sagde: De er et folk, der farer vild i deres hjerte, og de kender ikke mine veje. Så svor jeg i min vrede: De skal aldrig komme ind til min hvile.
Ant. Hail Mary, full of grace, * The Lord is with thee.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. The Lord is with thee.
Ant. Hail Mary, full of grace, * The Lord is with thee.
|
Hymnus {ex Proprio de Tempore}
Quem terra, pontus, sídera
Colunt, adórant, prædicant,
Trinam regéntem máchinam,
Claustrum Maríæ bájulat.
Cui luna, sol, et ómnia
Desérviunt per témpora,
Perfúsa cæli grátia,
Gestant puéllæ víscera.
Beáta Mater múnere,
Cujus supérnus ártifex
Mundum pugíllo cóntinens,
Ventris sub arca clausus est.
Beáta cæli núntio,
Fœcúnda sancto Spíritu,
Desiderátus géntibus,
Cujus per alvum fusus est.
Jesu, tibi sit glória,
Qui natus es de Vírgine,
Cum Patre et almo Spíritu,
In sempitérna sǽcula.
Amen.
|
Hymn {from the Proper of the season}
The God whom earth, and sea, and sky
Adore, and laud, and magnify,
Who o'er their threefold fabric reigns,
The Virgin's spotless womb contains.
The God, whose will by moon and sun
And all things in due course is done,
Is borne upon a maiden's breast,
By fullest heavenly grace possest,
How blest that mother, in whose shrine
The great artificer divine,
Whose hand contains the earth and sky,
Vouchsafed, as in his ark, to lie.
Blest, in the message Gabriel brought;
Blest, by the work the Spirit wrought;
From whom the great desire of earth
Took human flesh and human birth.
All honour, laud, and glory be,
O Jesu, Virgin-born to thee;
All glory, as is ever meet,
To Father and to Paraclete.
Amen.
|
Psalmi cum lectionibus {Antiphonæ ex Psalterio secundum tempora}
Nocturn I.
Ant. Memor fuit in sǽculum.
Psalmus 104(1-15) [1]
104:1 Confitémini Dómino, et invocáte nomen ejus: * annuntiáte inter gentes ópera ejus.
104:2 Cantáte ei, et psállite ei: * narráte ómnia mirabília ejus.
104:3 Laudámini in nómine sancto ejus: * lætétur cor quæréntium Dóminum.
104:4 Quǽrite Dóminum, et confirmámini: * quǽrite fáciem ejus semper.
104:5 Mementóte mirabílium ejus, quæ fecit: * prodígia ejus, et judícia oris ejus.
104:6 Semen Ábraham, servi ejus: * fílii Jacob, elécti ejus.
104:7 Ipse Dóminus Deus noster: * in univérsa terra judícia ejus.
104:8 Memor fuit in sǽculum testaménti sui: * verbi, quod mandávit in mille generatiónes:
104:9 Quod dispósuit ad Ábraham: * et juraménti sui ad Isaac:
104:10 Et státuit illud Jacob in præcéptum: * et Israël in testaméntum ætérnum:
104:11 Dicens: Tibi dabo terram Chánaan, * funículum hereditátis vestræ.
104:12 Cum essent número brevi, * paucíssimi et íncolæ ejus:
104:13 Et pertransiérunt de gente in gentem, * et de regno ad pópulum álterum.
104:14 Non relíquit hóminem nocére eis: * et corrípuit pro eis reges.
104:15 Nolíte tángere christos meos: * et in prophétis meis nolíte malignári.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Memor fuit in sǽculum testaménti sui Dóminus Deus noster.
|
Psalms with lections {Antiphons from the Psalter for the season of the Church year}
Nocturn I.
Ant. The memory of thy testament.
Psalm 104(1-15) [1]
104:1 Tak Herren, påkald hans navn! * Kundgør hans gerninger for folkene!
104:2 Syng for ham, lovsyng ham, * syng om alle hans undere!
104:3 Fryd jer over hans hellige navn, * de, der søger Herren, skal glæde sig.
104:4 Søg Herren og hans styrke, * søg altid hans ansigt!
104:5 Husk de undere, han gjorde, * husk hans tegn og de bud, han gav,
104:6 I efterkommere af Abraham, hans tjener, * I sønner af Jakob, hans udvalgte!
104:7 Han er Herren, vor Gud, * hans bud gælder over hele jorden.
104:8 Evigt husker han på sin pagt, * i tusind slægtled det løfte, han gav,
104:9 Den pagt, han sluttede med Abraham, * den ed, han tilsvor Isak.
104:10 Han stadfæstede den som en lov for Jakob, * som en evig pagt for Israel.
104:11 Han sagde: Dig vil jeg give Kana'ans land, * det skal være jeres arvelod.
104:12 Da de endnu var til at tælle, * kun få og fremmede i landet,
104:13 Og drog omkring fra folk til folk, * fra det ene rige til det andet,
104:14 Da tillod han ingen at undertrykke dem, * og for deres skyld straffede han konger:
104:15 Rør ikke mine salvede! * Gør ikke mine profeter noget ondt!
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. The memory of thy testament will live forever, O Lord our God.
|
Ant. Auxit Dóminus.
Psalmus 104(16-27) [2]
104:16 Et vocávit famem super terram: * et omne firmaméntum panis contrívit.
104:17 Misit ante eos virum: * in servum venúmdatus est Joseph.
104:18 Humiliavérunt in compédibus pedes ejus, ferrum pertránsiit ánimam ejus * donec veníret verbum ejus.
104:19 Elóquium Dómini inflammávit eum: * misit rex, et solvit eum; princeps populórum, et dimísit eum.
104:21 Constítuit eum dóminum domus suæ: * et príncipem omnis possessiónis suæ:
104:22 Ut erudíret príncipes ejus sicut semetípsum: * et senes ejus prudéntiam docéret.
104:23 Et intrávit Israël in Ægýptum: * et Jacob áccola fuit in terra Cham.
104:24 Et auxit pópulum suum veheménter: * et firmávit eum super inimícos ejus.
104:25 Convértit cor eórum ut odírent pópulum ejus: * et dolum fácerent in servos ejus.
104:26 Misit Móysen, servum suum: * Aaron, quem elégit ipsum.
104:27 Pósuit in eis verba signórum suórum: * et prodigiórum in terra Cham.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Auxit Dóminus pópulum suum: et firmávit eum super inimícos ejus.
|
Ant. The Lord increased his people exceedingly.
Psalm 104(16-27) [2]
104:16 Da han udråbte hungersnød over landet * og knækkede brødets støttestav,
104:17 Sendte han en i forvejen for dem: * Josef blev solgt som træl.
104:18 De mishandlede hans fødder med lænker, hans hals blev lagt i jern, * indtil hans ord gik i opfyldelse,
104:19 Et ord fra Herren stadfæstede det. * Kongen sendte bud og satte ham i frihed, folkenes hersker løslod ham.
104:21 Han gjorde ham til herre over sit hus, * til hersker over al sin ejendom,
104:22 Så han kunne vejlede hans stormænd efter sin vilje * og give hans ældste visdom.
104:23 Så kom Israel til Egypten, * Jakob blev gæst i Kams land.
104:24 Da Gud gjorde sit folk meget frugtbart, * talrigere end dets fjender,
104:25 Vendte han deres hjerte til had mod sit folk, * til at lægge onde planer mod sine tjenere.
104:26 Han sendte Moses, sin tjener, * og Aron, som han havde udvalgt.
104:27 De gjorde hans tegn i Egypten, * hans undere i Kams land.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. The Lord increased his people exceedingly and strengthened them over their enemies.
|
Ant. Edúxit Deus.
Psalmus 104(28-45) [3]
104:28 Misit ténebras, et obscurávit: * et non exacerbávit sermónes suos.
104:29 Convértit aquas eórum in sánguinem: * et occídit pisces eórum.
104:30 Édidit terra eórum ranas: * in penetrálibus regum ipsórum.
104:31 Dixit, et venit cœnomyía: * et cínifes in ómnibus fínibus eórum.
104:32 Pósuit plúvias eórum grándinem: * ignem comburéntem in terra ipsórum.
104:33 Et percússit víneas eórum, et ficúlneas eórum: * et contrívit lignum fínium eórum.
104:34 Dixit, et venit locústa, et bruchus, * cujus non erat númerus:
104:35 Et comédit omne fænum in terra eórum: * et comédit omnem fructum terræ eórum.
104:36 Et percússit omne primogénitum in terra eórum: * primítias omnis labóris eórum.
104:37 Et edúxit eos cum argénto et auro: * et non erat in tríbubus eórum infírmus.
104:38 Lætáta est Ægýptus in profectióne eórum: * quia incúbuit timor eórum super eos.
104:39 Expándit nubem in protectiónem eórum: * et ignem ut lucéret eis per noctem.
104:40 Petiérunt, et venit cotúrnix: * et pane cæli saturávit eos.
104:41 Dirúpit petram et fluxérunt aquæ: * abiérunt in sicco flúmina;
104:42 Quóniam memor fuit verbi sancti sui: * quod hábuit ad Ábraham, púerum suum.
104:43 Et edúxit pópulum suum in exsultatióne, * et eléctos suos in lætítia.
104:44 Et dedit illis regiónes géntium: * et labóres populórum possedérunt:
104:45 Ut custódiant justificatiónes ejus, * et legem ejus requírant.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Edúxit Deus pópulum suum in exsultatióne, et eléctos suos in lætítia.
|
Ant. The Lord brought forth.
Psalm 104(28-45) [3]
104:28 Han sendte mørke, så det blev mørkt, * de trodsede ikke hans ord.
104:29 Han forvandlede vandet til blod * og lod deres fisk dø.
104:30 Det vrimlede med frøer i landet, * helt ind i kongens kamre.
104:31 Han befalede, så kom der fluer * og myg i hele deres land.
104:32 Han gjorde regnen til hagl, * sendte flammende ild over deres land.
104:33 Han slog deres vinstokke og figentræer ned * og knuste træerne i deres land.
104:34 Han befalede, så kom der græshopper, græshoppelarver * uden tal.
104:35 De åd alle planter i landet, * de åd frugten af deres jord.
104:36 Han dræbte alle førstefødte i landet, * hele førstefrugten af deres manddom.
104:37 Så førte han dem ud med sølv og guld, * ingen i hans stammer snublede.
104:38 Egypterne glædede sig, da de drog ud, * for de var grebet af rædsel for dem.
104:39 Han bredte en sky ud til at dække dem, * og en ild til at lyse om natten.
104:40 På deres krav sendte han vagtler, * og han mættede dem med himmelbrød.
104:41 Han åbnede klippen, så vandet flød, * i strømme løb det ud over det tørre land.
104:42 Fordi han huskede sit hellige løfte * til sin tjener Abraham,
104:43 Lod han sit folk drage ud med fryd, * sine udvalgte drage ud under jubel.
104:44 Han gav dem folkenes lande, * folkeslags udbytte fik de i eje,
104:45 For at de skulle holde hans love * og overholde hans lovbud.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. The Lord brought forth his people with joy, and his chosen with gladness.
|
Ant. Salvávit eos Dóminus.
Psalmus 105(1-15) [4]
105:1 Confitémini Dómino, quóniam bonus: * quóniam in sǽculum misericórdia ejus.
105:2 Quis loquétur poténtias Dómini, * audítas fáciet omnes laudes ejus?
105:3 Beáti, qui custódiunt judícium, * et fáciunt justítiam in omni témpore.
105:4 Meménto nostri, Dómine, in beneplácito pópuli tui: * vísita nos in salutári tuo:
105:5 Ad vidéndum in bonitáte electórum tuórum, ad lætándum in lætítia gentis tuæ: * ut laudéris cum hereditáte tua.
105:6 Peccávimus cum pátribus nostris: * injúste égimus, iniquitátem fécimus.
105:7 Patres nostri in Ægýpto non intellexérunt mirabília tua: * non fuérunt mémores multitúdinis misericórdiæ tuæ.
105:7 Et irritavérunt ascendéntes in mare, * Mare Rubrum.
105:8 Et salvávit eos propter nomen suum: * ut notam fáceret poténtiam suam.
105:9 Et incrépuit Mare Rubrum, et exsiccátum est, * et dedúxit eos in abýssis sicut in desérto.
105:10 Et salvávit eos de manu odiéntium: * et redémit eos de manu inimíci.
105:11 Et opéruit aqua tribulántes eos: * unus ex eis non remánsit.
105:12 Et credidérunt verbis ejus: * et laudavérunt laudem ejus.
105:13 Cito fecérunt, oblíti sunt óperum ejus: * et non sustinuérunt consílium ejus.
105:14 Et concupiérunt concupiscéntiam in desérto: * et tentavérunt Deum in inaquóso.
105:15 Et dedit eis petitiónem ipsórum: * et misit saturitátem in ánimas eórum.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Salvávit eos Dóminus propter nomen suum.
|
Ant. The Lord saved them.
Psalm 105(1-15) [4]
105:1 Tak Herren, for han er god, * hans trofasthed varer til evig tid.
105:2 Hvem kan fortælle om Herrens vældige gerninger? * Hvem kan forkynde hele hans pris?
105:3 Lykkelig den, der våger over ret * og altid øver retfærdighed.
105:4 Husk mig, Herre, i nåde mod dit folk, * tag dig af mig med din frelse,
105:5 Så jeg får dine udvalgtes lykke at se, får del i dit folks glæde * og fryder mig med dit ejendomsfolk.
105:6 Vi har syndet med vore fædre, * vi har handlet slet og ugudeligt.
105:7 Vore fædre i Egypten gav ikke agt på dine undere; * de huskede ikke på din store trofasthed,
105:7 Men trodsede den Højeste * ved Sivhavet.
105:8 Dog frelste han dem for sit navns skyld * for at vise sin styrke.
105:9 Han truede ad Sivhavet, så det tørrede ud, * og han førte dem gennem dybet som gennem en ørken.
105:10 Han frelste dem fra modstanderne * og befriede dem fra fjenderne.
105:11 Vandet lukkede sig over deres modstandere, * ingen af dem overlevede.
105:12 Da stolede de på hans ord * og sang hans pris.
105:13 Men de glemte hurtigt hans gerninger * og ville ikke afvente hans råd.
105:14 De var griske og grådige i ørkenen * og udæskede Gud i ødemarken;
105:15 Så gav han dem, hvad de krævede, * men sendte dem svindsot på halsen.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. The Lord saved them for his own name's sake.
|
Ant. Oblíti sunt Deum.
Psalmus 105(16-31) [5]
105:16 Et irritavérunt Móysen in castris: * Aaron, sanctum Dómini.
105:17 Apérta est terra, et deglutívit Dathan: * et opéruit super congregatiónem Abíron.
105:18 Et exársit ignis in synagóga eórum * flamma combússit peccatóres.
105:19 Et fecérunt vítulum in Horeb * et adoravérunt scúlptile.
105:20 Et mutavérunt glóriam suam * in similitúdinem vítuli comedéntis fænum.
105:21 Oblíti sunt Deum, qui salvávit eos, * qui fecit magnália in Ægýpto, mirabília in terra Cham: terribília in Mari Rubro.
105:23 Et dixit ut dispérderet eos: * si non Móyses, eléctus ejus, stetísset in confractióne in conspéctu ejus:
105:24 Ut avérteret iram ejus ne dispérderet eos: * et pro níhilo habuérunt terram desiderábilem:
105:25 Non credidérunt verbo ejus, et murmuravérunt in tabernáculis suis: * non exaudiérunt vocem Dómini.
105:26 Et elevávit manum suam super eos: * ut prostérneret eos in desérto:
105:27 Et ut deíceret semen eórum in natiónibus: * et dispérgeret eos in regiónibus.
105:28 Et initiáti sunt Beélphegor: * et comedérunt sacrifícia mortuórum.
105:29 Et irritavérunt eum in adinventiónibus suis: * et multiplicáta est in eis ruína.
105:30 Et stetit Phínees, et placávit: * et cessávit quassátio.
105:31 Et reputátum est ei in justítiam: * in generatiónem et generatiónem usque in sempitérnum.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Oblíti sunt Deum qui salvávit eos.
|
Ant. They forgot God.
Psalm 105(16-31) [5]
105:16 De blev forbitrede på Moses i lejren * og på Aron, Herrens hellige;
105:17 Da åbnede jorden sig og slugte Datan, * den lukkede sig over Abirams flok,
105:18 Ilden brændte deres flok, * og flammer fortærede de ugudelige.
105:19 De lavede en tyrekalv ved Horeb * og tilbad det støbte billede.
105:20 De skiftede deres ære ud * med billedet af en okse, der æder græs.
105:21 De glemte Gud, deres frelser, * som gjorde store gerninger i Egypten, undere i Kams land, og frygtindgydende gerninger ved Sivhavet.
105:23 Han havde besluttet at udrydde dem, * hvis ikke Moses, hans udvalgte, havde lagt sig imellem
105:24 For at hindre hans vrede i at ødelægge. * De vragede det dejlige land
105:25 Og stolede ikke på hans ord. De murrede i deres telte * og ville ikke adlyde Herren.
105:26 Så løftede han sin hånd imod dem * for at slå dem ned i ørkenen,
105:27 For at sprede deres efterkommere blandt folkene * og strø dem ud i alle lande.
105:28 De indlod sig med Ba'al-Peor * og spiste af ofrene til de afdøde;
105:29 De vakte hans vrede med deres gerninger, * så en plage brød løs imod dem.
105:30 Da stod Pinehas frem og fældede dommen, * så plagen standsede;
105:31 Det blev regnet ham til retfærdighed * i slægt efter slægt til evig tid.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. They forgot God who saved them.
|
Ant. Cum tribularéntur.
Psalmus 105(32-48) [6]
105:32 Et irritavérunt eum ad aquas contradictiónis: * et vexátus est Móyses propter eos: quia exacerbavérunt spíritum ejus.
105:33 Et distínxit in lábiis suis: * non disperdidérunt gentes, quas dixit Dóminus illis.
105:35 Et commísti sunt inter gentes, et didicérunt ópera eórum: et serviérunt sculptílibus eórum: * et factum est illis in scándalum.
105:37 Et immolavérunt fílios suos, * et fílias suas dæmóniis.
105:38 Et effudérunt sánguinem innocéntem: * sánguinem filiórum suórum et filiárum suárum, quas sacrificavérunt sculptílibus Chánaan.
105:39 Et infécta est terra in sanguínibus, et contamináta est in opéribus eórum: * et fornicáti sunt in adinventiónibus suis.
105:40 Et irátus est furóre Dóminus in pópulum suum: * et abominátus est hereditátem suam.
105:41 Et trádidit eos in manus géntium: * et domináti sunt eórum qui odérunt eos.
105:42 Et tribulavérunt eos inimíci eórum, et humiliáti sunt sub mánibus eórum: * sæpe liberávit eos.
105:43 Ipsi autem exacerbavérunt eum in consílio suo: * et humiliáti sunt in iniquitátibus suis.
105:44 Et vidit, cum tribularéntur: * et audívit oratiónem eórum.
105:45 Et memor fuit testaménti sui: * et pœnítuit eum secúndum multitúdinem misericórdiæ suæ.
105:46 Et dedit eos in misericórdias * in conspéctu ómnium qui céperant eos.
105:47 Salvos nos fac, Dómine, Deus noster: * et cóngrega nos de natiónibus:
105:47 Ut confiteámur nómini sancto tuo: * et gloriémur in laude tua.
105:48 Benedíctus Dóminus, Deus Israël, a sǽculo et usque in sǽculum: * et dicet omnis pópulus: Fiat, fiat.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Cum tribularéntur vidit Dóminus: et audívit oratiónem eórum.
|
Ant. And he saw when they were in tribulation.
Psalm 105(32-48) [6]
105:32 De vakte hans vrede ved Meribas vand, * det var deres skyld, at ulykken ramte Moses, for de trodsede ham,
105:33 Så han talte uoverlagte ord. * De udryddede ikke folkene, som Herren havde befalet dem.
105:35 De blandede sig med folkeslagene og efterlignede deres gerninger. De dyrkede deres gudebilleder, * som blev en fælde for dem.
105:37 De ofrede deres sønner * og deres døtre til dæmonerne.
105:38 De udgød uskyldigt blod, * deres sønners og døtres blod, som de ofrede til Kana'ans gudebilleder,
105:39 Så landet blev vanhelliget af blodet; de blev urene ved deres gerninger * og bedrev hor ved deres handlinger.
105:40 Så flammede Herrens vrede op mod hans folk, * han følte afsky for sit ejendomsfolk
105:41 Og gav dem i folkenes magt. * Deres fjender herskede over dem,
105:42 Deres modstandere undertrykte dem, så de bukkede under for dem. * Gang på gang reddede han dem,
105:43 Men de trodsede ham med deres planer * og sank ned i deres synd.
105:44 Han så til dem i deres nød, * da han hørte deres skrig;
105:45 Han huskede på sin pagt med dem, * i sin store troskab fortrød han
105:46 Og lod dem finde barmhjertighed * hos dem, der førte dem i fangenskab.
105:47 Frels os, Herre, vor Gud, * saml os fra folkene,
105:47 Så vi kan takke dit hellige navn * og være stolte over at lovprise dig.
105:48 Lovet være Herren, Israels Gud fra evighed til evighed, * og hele folket skal sige: Amen!
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. And he saw when they were in tribulation and he heard their prayer.
|
Ant. Clamavérunt ad Dóminum.
Psalmus 106(1-14) [7]
106:1 Confitémini Dómino quóniam bonus: * quóniam in sǽculum misericórdia ejus.
106:2 Dicant qui redémpti sunt a Dómino, quos redémit de manu inimíci: * et de regiónibus congregávit eos:
106:3 A solis ortu, et occásu: * ab aquilóne, et mari.
106:4 Erravérunt in solitúdine in inaquóso: * viam civitátis habitáculi non invenérunt.
106:5 Esuriéntes, et sitiéntes: * ánima eórum in ipsis defécit.
106:6 Et clamavérunt ad Dóminum cum tribularéntur: * et de necessitátibus eórum erípuit eos.
106:7 Et dedúxit eos in viam rectam: * ut irent in civitátem habitatiónis.
106:8 Confiteántur Dómino misericórdiæ ejus: * et mirabília ejus fíliis hóminum.
106:9 Quia satiávit ánimam inánem: * et ánimam esuriéntem satiávit bonis.
106:10 Sedéntes in ténebris, et umbra mortis: * vinctos in mendicitáte et ferro.
106:11 Quia exacerbavérunt elóquia Dei: * et consílium Altíssimi irritavérunt.
106:12 Et humiliátum est in labóribus cor eórum: * infirmáti sunt, nec fuit qui adjuváret.
106:13 Et clamavérunt ad Dóminum cum tribularéntur: * et de necessitátibus eórum liberávit eos.
106:14 Et edúxit eos de ténebris, et umbra mortis: * et víncula eórum disrúpit.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Clamavérunt ad Dóminum et de necessitátibus eórum liberávit eos.
|
Ant. Then they cried to the Lord.
Psalm 106(1-14) [7]
106:1 Tak Herren, for han er god, * hans trofasthed varer til evig tid.
106:2 Det skal Herrens løskøbte sige, dem, som han løskøbte fra fjendens magt * og samlede fra landene,
106:3 Fra øst og vest, * fra nord og syd.
106:4 De flakkede om i ørkenen og ødemarken, * de fandt ikke vej til en by, hvor de kunne bo;
106:5 De sultede og tørstede, * deres liv var ved at ebbe ud.
106:6 Da råbte de til Herren i deres nød, * og han reddede dem ud af deres trængsler.
106:7 Han førte dem ad den rette vej, * så de kom til en by, hvor de kunne bo.
106:8 De skal takke Herren for hans trofasthed * og for hans undere mod mennesker,
106:9 For han gav den tørstige at drikke * og mættede den sultne med gode gaver.
106:10 De sad i mulm og mørke, * som fanger i lidelse og lænker,
106:11 For de havde trodset Guds bud * og ladet hånt om den Højestes råd.
106:12 Han kuede dem med plager, * de snublede, og ingen hjalp dem.
106:13 A råbte de til Herren i deres nød, * og han frelste dem fra deres trængsler.
106:14 Han førte dem ud fra mulm * og mørke og sprængte deres lænker.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Then they cried to the Lord and he delivered them out of their distresses.
|
Ant. Ipsi vidérunt.
Psalmus 106(15-30) [8]
106:15 Confiteántur Dómino misericórdiæ ejus: * et mirabília ejus fíliis hóminum.
106:16 Quia contrívit portas ǽreas: * et vectes férreos confrégit.
106:17 Suscépit eos de via iniquitátis eórum: * propter injustítias enim suas humiliáti sunt.
106:18 Omnem escam abomináta est ánima eórum: * et appropinquavérunt usque ad portas mortis.
106:19 Et clamavérunt ad Dóminum cum tribularéntur: * et de necessitátibus eórum liberávit eos.
106:20 Misit verbum suum, et sanávit eos: * et erípuit eos de interitiónibus eórum.
106:21 Confiteántur Dómino misericórdiæ ejus: * et mirabília ejus fíliis hóminum.
106:22 Et sacríficent sacrifícium laudis: * et annúntient ópera ejus in exsultatióne.
106:23 Qui descéndunt mare in návibus, * faciéntes operatiónem in aquis multis.
106:24 Ipsi vidérunt ópera Dómini, * et mirabília ejus in profúndo.
106:25 Dixit, et stetit spíritus procéllæ: * et exaltáti sunt fluctus ejus.
106:26 Ascéndunt usque ad cælos, et descéndunt usque ad abýssos: * ánima eórum in malis tabescébat.
106:27 Turbáti sunt, et moti sunt sicut ébrius: * et omnis sapiéntia eórum devoráta est.
106:28 Et clamavérunt ad Dóminum cum tribularéntur: * et de necessitátibus eórum edúxit eos.
106:29 Et státuit procéllam ejus in auram: * et siluérunt fluctus ejus.
106:30 Et lætáti sunt quia siluérunt: * et dedúxit eos in portum voluntátis eórum.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Ipsi vidérunt ópera Dei et mirabília ejus.
|
Ant. These have seen.
Psalm 106(15-30) [8]
106:15 De skal takke Herren for hans trofasthed * og for hans undere mod mennesker,
106:16 For han knuste bronzeporte * og huggede jernslåer over.
106:17 De blev dårer ved deres overtrædelser * og blev plaget på grund af deres synder;
106:18 De væmmedes ved al slags mad, * de kom nær til dødens porte.
106:19 Da råbte de til Herren i deres nød, * og han frelste dem fra deres trængsler.
106:20 Han sendte sit ord og helbredte dem * og reddede deres liv fra graven.
106:21 De skal takke Herren for hans trofasthed * og for hans undere mod mennesker.
106:22 De skal bringe takofre * og fortælle om hans gerninger med jubel.
106:23 De stod til søs med deres skibe * og drev handel på de store have;
106:24 De så Herrens gerninger * og hans undere på havdybet.
106:25 Når han talte, brød stormvejret løs, * det rejste havets bølger;
106:26 De steg mod himlen, sank ned i dybet. * De blev grebet af rædsel i ulykken,
106:27 Tumlede rundt og ravede som berusede, * al deres kløgt var til ingen nytte.
106:28 Da råbte de til Herren i deres nød, * og han førte dem ud af deres trængsler.
106:29 Han fik stormen til at stilne, * og havets bølger lagde sig;
106:30 De blev glade, fordi det faldt til ro, * og han førte dem til den havn, de ønskede.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. These have seen the works of the Lord, and his wonders.
|
Ant. Vidébunt recti.
Psalmus 106(31-43) [9]
106:31 Confiteántur Dómino misericórdiæ ejus: * et mirabília ejus fíliis hóminum.
106:32 Et exáltent eum in ecclésia plebis: * et in cáthedra seniórum laudent eum.
106:33 Pósuit flúmina in desértum: * et éxitus aquárum in sitim.
106:34 Terram fructíferam in salsúginem: * a malítia inhabitántium in ea.
106:35 Pósuit desértum in stagna aquárum: * et terram sine aqua in éxitus aquárum.
106:36 Et collocávit illic esuriéntes: * et constituérunt civitátem habitatiónis.
106:37 Et seminavérunt agros, et plantavérunt víneas: * et fecérunt fructum nativitátis.
106:38 Et benedíxit eis, et multiplicáti sunt nimis: * et juménta eórum non minorávit.
106:39 Et pauci facti sunt: * et vexáti sunt a tribulatióne malórum, et dolóre.
106:40 Effúsa est contémptio super príncipes: * et erráre fecit eos in ínvio, et non in via.
106:41 Et adjúvit páuperem de inópia: * et pósuit sicut oves famílias.
106:42 Vidébunt recti, et lætabúntur: * et omnis iníquitas oppilábit os suum.
106:43 Quis sápiens et custódiet hæc? * et intélleget misericórdias Dómini.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Vidébunt recti et lætabúntur, et intéllegent misericórdias Dómini.
|
Ant. The just see and rejoice.
Psalm 106(31-43) [9]
106:31 De skal takke Herren for hans trofasthed * og for hans undere mod mennesker.
106:32 I folkets forsamling skal de hylde ham, * i de ældstes kreds skal de prise ham.
106:33 Han kan gøre floder til ørken, * kildevæld til udtørret jord,
106:34 Frugtbart land til saltørken * på grund af beboernes ondskab.
106:35 Han kan gøre ørken til oase, * den tørre jord til kildevæld;
106:36 Dér lod han de sultende bo, * og de grundlagde en by, hvor de kunne bo.
106:37 De tilsåede marker og plantede vingårde * og høstede deres afgrøde.
106:38 Han velsignede dem, og de blev talrige, * han gav dem rigeligt kvæg.
106:39 Men de blev få, * og de bøjedes under tryk af ulykke og møje.
106:40 Han, som overdænger stormænd med foragt, * lod dem flakke rundt i et uvejsomt øde.
106:41 Han reddede den fattige af nød * og gjorde slægterne talrige som småkvæg.
106:42 De retskafne skal se det og glæde sig, * munden skal lukkes på al uretfærdighed.
106:43 Den vise skal mærke sig dette, * han skal give agt på Herrens trofasthed.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. The just see and rejoice and understand the mercy of the Lord.
|
℣. Exáltent Dóminum in ecclésia plebis.
℟. Et in cáthedra seniórum laudent eum.
|
℣. Let them exalt the Lord in the church of the people.
℟. And praise him in the chair of the ancients.
|
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris:
℣. Et ne nos indúcas in tentatiónem:
℟. Sed líbera nos a malo.
Absolutio. Précibus et méritis beátæ Maríæ semper Vírginis et ómnium Sanctórum, perdúcat nos Dóminus ad regna cælórum. Amen.
|
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere.
℣. Og led os ikke i fristelse:
℟. Men fri os fra det onde.
Absolution. The prayers and merits of blessed Mary ever Virgin and all the Saints bring us to the kingdom of heaven. Amen.
|
℣. Jube, domne, benedícere.
Benedictio. Nos cum prole pia benedícat Virgo María. Amen.
Lectio 1
De libro Ecclesiástæ
Eccl 7:1-3
1 Quid necésse est hómini majóra se quǽrere, cum ignóret quid condúcat sibi in vita sua, número diérum peregrinatiónis suæ et témpore quod velut umbra prǽterit? Aut quis ei póterit indicáre quid post eum futúrum sub sole sit?
2 Mélius est nomen bonum quam unguénta pretiósa, et dies mortis die nativitátis.
3 Mélius est ire ad domum luctus quam ad domum convívii; in illa enim finis cunctórum admonétur hóminum, et vivens cógitat quid futúrum sit.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
℟. Dómine, Pater et Deus vitæ meæ, ne derelínquas me in cogitátu malígno: extolléntiam oculórum meórum ne déderis mihi, et desidérium malígnum avérte a me, Dómine; aufer a me concupiscéntiam,
* Et ánimo irreverénti et infruníto ne tradas me, Dómine.
℣. Ne derelínquas me, Dómine, ne accréscant ignorántiæ meæ, nec multiplicéntur delícta mea.
℟. Et ánimo irreverénti et infruníto ne tradas me, Dómine.
|
℣. Lord, please bless me.
Benediction. May the Virgin Mary with her Loving Offspring bless us. Amen.
Reading 1
Lesson from the book of Ecclesiastes
Eccl 7:1-3
1 What needeth a man to seek things that are above him, whereas he knoweth not what is profitable for him in his life, in all the days of his pilgrimage, and the time that passeth like a shadow? Or who can tell him what shall be after him under the sun?
2 A good name is better than precious ointments: and the day of death than the day of one's birth.
3 It is better to go to the house of mourning, than to the house of feasting: for in that we are put in mind of the end of all, and the living thinketh what is to come.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
℟. O Lord, Father and God of my life, leave me not to evil counsels; give me not a proud look, but turn away from me an haughty mind, O Lord turn away from me concupiscence,
* And give me not over unto an impudent and froward mind, O Lord!
℣. Leave me not, O Lord, lest mine ignorance increase, and my sins abound.
℟. And give me not over unto an impudent and froward mind, O Lord.
|
℣. Jube, domne, benedícere.
Benedictio. Ipsa Virgo Vírginum intercédat pro nobis ad Dóminum. Amen.
Lectio 2
Eccl 7:4-9
4 Mélior est ira risu, quia per tristítiam vultus corrígitur ánimus delinquéntis.
5 Cor sapiéntium ubi tristítia est, et cor stultórum ubi lætítia.
6 Mélius est a sapiénte córripi, quam stultórum adulatióne décipi;
7 Quia sicut sónitus spinárum ardéntium sub olla, sic risus stulti; sed et hoc vánitas.
8 Calúmnia contúrbat sapiéntem et perdet robur cordis illíus.
9 Mélior est finis oratiónis quam princípium, mélior est pátiens arrogánte.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
℟. Magna enim sunt judícia tua, Dómine, et inenarrabília verba tua:
* Magnificásti pópulum tuum et honorásti.
℣. Transtulísti illos per Mare Rubrum et transvexísti eos per aquam nímiam.
℟. Magnificásti pópulum tuum et honorásti.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Magnificásti pópulum tuum et honorásti.
|
℣. Lord, please bless me.
Benediction. May the Virgin of virgins, intercede for us to the Lord. Amen.
Reading 2
Eccl 7:4-9
4 Anger is better than laughter: because by the sadness of the countenance the mind of the offender is corrected.
5 The heart of the wise is where there is mourning, and the heart of fools where there is mirth.
6 It is better to be rebuked by a wise man, than to be deceived by the flattery of fools.
7 For as the crackling of thorns burning under a pot, so is the laughter of a fool: now this also is vanity.
8 Oppression troubleth the wise, and shall destroy the strength of his heart.
9 Better is the end of a speech than the beginning. Better is the patient man than the presumptuous.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
℟. Great are thy judgments, O Lord, and thy words cannot be expressed.
* Thou didst make thy people mighty and honourable.
℣. Thou broughtest them through the Red Sea, and leddest them through much water.
℟. Thou didst make thy people mighty and honourable.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Thou didst make thy people mighty and honourable.
|
℣. Jube, domne, benedícere.
Benedictio. Per Vírginem matrem concédat nobis Dóminus salútem et pacem. Amen.
Lectio 3
De Expositióne sancti Gregórii Papæ in libros Regum
In 1 Reg. 1
Fuit vir unus de Ramáthaim Sophim, de monte Ephraim. Potest, hujus montis nómine, beatíssima semper Virgo María, Dei Génitrix, designári. Mons quippe fuit, quæ omnem eléctæ creatúræ altitúdinem, electiónis suæ dignitáte, transcéndit. An non mons sublímis María, quæ, ut ad conceptiónem ætérni Verbi pertíngeret, meritórum vérticem, supra omnes Angelórum choros, usque ad sólium Deitátis eréxit? Hujus enim montis præcellentíssimam dignitátem Isaías vatícinans, ait: Erit in novíssimis diébus præparátus mons domus Dómini in vértice móntium. Mons quippe in vértice móntium fuit, quia altitúdo Maríæ supra omnes Sanctos refúlsit.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
Te Deum
Te Deum laudámus: * te Dóminum confitémur.
Te ætérnum Patrem * omnis terra venerátur.
Tibi omnes Ángeli, * tibi Cæli, et univérsæ Potestátes:
Tibi Chérubim et Séraphim * incessábili voce proclámant:
Fit reverentia Sanctus, Sanctus, Sanctus * Dóminus Deus Sábaoth.
Pleni sunt cæli et terra * majestátis glóriæ tuæ.
Te gloriósus * Apostolórum chorus,
Te Prophetárum * laudábilis númerus,
Te Mártyrum candidátus * laudat exércitus.
Te per orbem terrárum * sancta confitétur Ecclésia,
Patrem * imménsæ majestátis;
Venerándum tuum verum * et únicum Fílium;
Sanctum quoque * Paráclitum Spíritum.
Tu Rex glóriæ, * Christe.
Tu Patris * sempitérnus es Fílius.
Fit reverentia Tu, ad liberándum susceptúrus hóminem: * non horruísti Vírginis úterum.
Tu, devícto mortis acúleo, * aperuísti credéntibus regna cælórum.
Tu ad déxteram Dei sedes, * in glória Patris.
Judex créderis * esse ventúrus.
Sequens versus dicitur flexis genibus
Te ergo quǽsumus, tuis fámulis súbveni, * quos pretióso sánguine redemísti.
Ætérna fac cum Sanctis tuis * in glória numerári.
Salvum fac pópulum tuum, Dómine, * et bénedic hereditáti tuæ.
Et rege eos, * et extólle illos usque in ætérnum.
Per síngulos dies * benedícimus te.
Fit reverentia, secundum consuetudinem Et laudámus nomen tuum in sǽculum, * et in sǽculum sǽculi.
Dignáre, Dómine, die isto * sine peccáto nos custodíre.
Miserére nostri, Dómine, * miserére nostri.
Fiat misericórdia tua, Dómine, super nos, * quemádmodum sperávimus in te.
In te, Dómine, sperávi: * non confúndar in ætérnum.
|
℣. Lord, please bless me.
Benediction. Through the Virgin Mother, the Lord grant us salvation and peace. Amen.
Reading 3
From the Commentary of Pope St. Gregory on the books of Kings
On I Kings I
"There was a man of Ramathaim-Sophim, of mount Ephraim." The name of this mountain can be taken to designate the Most Blessed Virgin Mary, Mother of God. She is a mountain in as much as, among chosen creatures, the dignity of her calling was above that of any others. Surely Mary was the highest of mountains, was she not, when she heaped up merits beyond all the choirs of Angels, to the very throne of God, that she might be worthy to conceive the eternal Word? It was this mountain whose supreme dignity Isaias was prophesying when he said: "In days to come, the mountain of the Lord's house shall be established as the highest mountain." Mary was indeed the highest mountain, since her summit gleamed above those of all the Saints.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
Te Deum
Dig lover vi, Gud! * Dig priser vi som vor Herre!
Evig Fader, * al skabning hylder dit navn!
Dig priser englenes talløse skare, * Himlens og jordens mægtige ånder,
Keruber, Serafer * råber til dig i endeløs jubel:
bøj hovedet Hellig, hellig, hellig * Herre Gud over englenes hære;
Himmel og jord stråler * af din herligheds Majestæt.
Dig lover * apostlenes hellige kor.
Dig hylder * profeternes ærværdige skare.
Dig priser * martyrernes hvidklædte flok.
Udover hele jorden forkynder * vor hellige Kirke dit navn,
Uendelig ophøjede * Fader,
Med Kristus, din sande * og eneste Søn;
Og Helligånden, * vor trøster og talsmand.
Kristus, * du herlige konge!
Gud Faders * evige Søn.
Under det følgende vers laver alle en dyb bøjning: Ydmygt blev du os mennesker lig, * du tøvede ikke ved en Jomfrus skød.
Ved dig har døden mistet sin brod, * og Himlen blev blev åbnet for dem, der tror.
Nu sidder du ved Guds højre side, * i Faderens herlighed.
Vi ved du skal komme * for at være vor Dommer.
Knæl under det følgende vers
Kom os da nådig til hjælp, * os, som du frelste ved dit eget blod.
Lad os synge din pris i de saliges kor, * en evig jublende lovsang.
Herre, frels dit folk, * og velsign din ejendom,
Vogt dem, * og tag dig af dem til evig tid.
Dag ud og dag in * velsigner vi dig
Jvf. lokal brug, bøj hovedet. Og slægt efter slægt * højlover dit hellige navn.
Bevar os nådigst, Herre, * på denne dag fra enhver synd.
Herre, forbarm dig over os, * forbarm dig over os.
Lad din barmhjertighed, Herre, være over os, * for vi har stolet på dig,
Herre, hos dig søger jeg tilflugt, * lad mig ikke for evigt blive til skamme,
|
Reliqua omittuntur, nisi Laudes separandæ sint.
|
Skip the rest, unless praying Lauds separately.
|
Oratio {ex Proprio de Tempore}
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Concéde nos fámulos tuos, quǽsumus, Dómine Deus, perpétua mentis et córporis sanitáte gaudére: et, gloriósa beátæ Maríæ semper Vírginis intercessióne, a præsénti liberári tristítia, et ætérna pérfrui lætítia.
Per Dóminum nostrum Jesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Prayer {from the Proper of the season}
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Let us pray.
Grant, we beseech thee, O Lord God, unto all thy servants, that they may remain continually in the enjoyment of soundness both of mind and body, and by the glorious intercession of the Blessed Mary, always a Virgin, may be delivered from present sadness, and enter into the joy of thine eternal gladness.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
|
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
℣. Fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
|
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
℣. Må de troendes sjæle, ved Guds nåde, hvile i fred.
℟. Amen.
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
|
|
Post Divinum officium |